LEAN

Hvad er lean i Ankerhus?

At kunne skabe meget værdi med en reduceret indsats er idealet for mange virksomheder. I Ankerhus ser vi lean som et strategisk valg. Det handler om det helt grundlæggende ledelsesgrundlag og om, hvordan dette kobles til en konsistent og eksekverbar strategi, der fører organisationen videre mod sine mål.

Når det strategiske valg er truffet, er program- og projektledelse særligt centrale kompetencer for organisationen. Styring af de enkelte initiativer samt sammenhængene i et samlet forløb kræver lean-erfaring og indsigt. Vi tror på, at de forandringer, der initieres, kræver et koordineret fokus på struktur og systemer, lederkompetencer, medarbejderkompetencer og motivation.

Effekt og udbytte

Udbyttet vil afhænge af rammerne for samarbejdet. Fællestrækkene for lean-inspirerede forløb vil dog være:

  • En bedre bundlinje (f.eks. større overskud, reduceret ressourceforbrug og flere/bedre ydelser for samme indsats)
  • Frigørelse af menneskelige ressourcer via fælles overblik over organisationens forretningsprocesser
  • Styrket ledelseskraft
  • Styrket ydelseskvalitet
  • Styrket trivsel og motivation blandt såvel ledere som medarbejdere
  • Styrket udviklingsevne og konkurrencekraft

Sådan gør vi

Ankerhus ser sig selv i rollen som ”lean provider”, dvs. den der understøtter organisationen i at identificere de rette udviklingsskridt og hjælper den med at tage dem. På godt jysk handler det således om at finde de rette forbedringsaktiviteter og at arrangere de rette vilkår for disse. For Ankerhus handler det om at mobilisere de relevante involverede i organisationen i dette arbejde – det er her, ressourcerne er gemt.

Udviklingsforløb vil kunne indeholde følgende aktiviteter:

  • Værdiseminarer, hvor ledelsesgrundlag fastlægges og udfordres
  • Strategiseminarer, hvor den gode strategi identificeres, eller hvor der arbejdes med at styrke organisationens evne til at træffe strategiske beslutninger
  • Strategiworkshops, hvor indsatsområder identificeres indsatsområder
  • Organisering af projektkontor

Forbedringsaktiviteter:

  • Projektledelse eller projektsparring og -support. Projektbeskrivelser, målinger, databehandling, kreative udviklingsworkshops, implementering, m.m.
  • Mobilisering af ledelseskraft – Lederkompetenceafdækning og -udvikling.
  • Strategisk kompetenceudvikling (medarbejdere)
  • Projektledelse og projektporteføljeledelse

Ankerhus’ spidskompetencer ligger i det ledelsesmæssige. I hardcore produktionsmiljøer foretrækker vi at lade vores erfarne samarbejdspartnere forestå det operationelle projektarbejde.

5 hurtige om LEAN: "Alle taler om LEAN! Og LEAN er bestemt på positivlisten over det, man som leder bør være optaget af i disse år. Mange siger, de er i gang med LEAN. I industrien, på hospitalerne, i håndværksvirksomhederne, i kommunerne. Er det ikke fantastisk, at vidt forskellige organisationer i vidt forskellige brancher og med vidt forskellige karakteristika alle tilsyneladende går i gang med nøjagtigt det samme i jagten på effektivisering og kundetilfredshed? Er det virkelig det samme, de taler om? Og er LEAN virkelig vejen for alle?"