Trivsel, medarbejdertilfredshed og samarbejde

Hvad er trivsel, medarbejdertilfredshed og samarbejde i Ankerhus?

Trivsel, medarbejdertilfredshed og samarbejde i Ankerhus er en bred involvering af din organisation i dialog om og handlinger rettet mod at fastholde og skabe rammer for en arbejdsplads, hvor alle trives via:

  • Fælles forståelse af styrker/ressourcer og svagheder/udviklingsområder inden for trivsel og arbejdsmiljø i organisationen
  • Prioritering af indsatsområder inden for trivsel og arbejdsmiljø
  • Udarbejdelse, realisering og opfølgning på planer for forbedring af trivsel og arbejdsmiljø

 

Dialog og handlinger tager udgangspunkt i en systematisk måling og analyse af udgangspunktet i organisationen og i organisatoriske delområder. 

Effekt og udbytte

Medarbejdere, som trives fysisk og psykisk, og som er tilfredse med deres organisation, er mere engagerede, har færre sygedage, er mere loyale og omtaler organisationen mere positivt. Løbende målinger af ”temperaturen” i organisationen inden for forhold som skaber trivsel, sundhed og tilfredshed – samt en målrettet udvikling heraf – har en anerkendt værdi i dag.

Sådan gør vi

Et forløb med fokus på arbejdsmiljø, trivsel og medarbejdertilfredshed udvikles og tilpasses din organisations specifikke formål. Ankerhus’ arbejdsmetoder sigter først og fremmest mod maksimal udviklingseffekt. Det betyder bl.a. at:

  • Forløbet tilrettelægges med henblik på at skabe involvering og ejerskab hos både ledelse og medarbejdere
  • Kortlægning og analyser tager udgangspunkt i de faktorer, som medarbejderne anser som de vigtigste
  • Kortlægning og analyser foretages med udgangspunkt i både kvantitative (spørgeskemaundersøgelse) og kvalitative (interviews) informationer
  • Forløbet prioriterer udvikling højere end teknisk kompleksitet
  • Forløbet gennemføres med henblik på at sikre et positivt udviklingsklima i organisationen, således at udviklingstiltag i forlængelse af resultaterne får de bedste betingelser.